Kbh. d. 26-10 2016
Jeg startede behandling hos Morten Krabbe i januar 2015.

Jeg er Morbus Bechterew patient og fik igennem 2½ år biologisk behandling, Humira, gennem Frederiksberg hospital. Pludselig i sen-sommeren 2014 fik jeg store udslet på mine hænder og fødder. Min hud udviklede bylder med betændelse. Det gik pludselig meget stærkt og langsomt begyndte mine negle på hænderne at opløse sig selv, for så at falde helt af. Store dele af min krop havde udslet, og mine fødder og hænder hævede sig op. Min hud var meget stram, som betød at jeg ikke ku foretage mig noget uden at hænder og fødder konstant var smurt ind i fed creme. For så at bruge plastic handsker med et par bomuldshandsker på ude over plastic handskerne. Mine fødder måtte jeg smøre ind i fed creme og så bruge husholdningsfilm for at holde på cremen så den ikke tørrede ud.

Efter et check på Frederiksberg hospital i september 2014, hvor jeg straks standsede min behandling med Humira, fandt lægerne ud af, at jeg havde udviklet psoriasis, noget kaldet PPP (Palmo Plantar Psoriasis). Jeg blev så henvist til Bispebjerg hospital dermatologisk afdeling. Her fik jeg udlevert recepter på dyre creme og senere piller som skulle hjælpe på det. Tiden gik men intet hjalp. Jeg var på Bispebjerg 6 gange, hvor jeg blev set af 5 forskellige læger.! Hver gang jeg gik der fra, havde jeg fået en ny recept med på et nyt præparat. Men som nævnt hjalp det overhovedet ikke. Til sidst foreslog lægerne på Bispebjerg at jeg sku prøve Metrotaxat. Et præparat der indeholder små mængder af kemo.! Kemo, det turde jeg ikke at byde min krop.

Her var det så at jeg tænkte på alternativ behandling. Heldigvis fik jeg igennem mit netværk nummeret til Morten Krabbe.

Jeg husker tydeligt mit første møde med Morten Krabbe. Morten var den første person der satte sig ned og spurgte ind til hvad jeg lavede, hvad jeg spiste, hvordan min mentale tilstand var etc. Endelig en person der lyttede og gav sig god tid til at forstå min situation.

Morten fik mig på en PITTA kur. Han fortalte mig meget om kost og hvad en person som mig burde afholde mig fra at spise og drikke. Aldrig har mine tidligere læger talt til mig om kost. Aldrig.

Jeg begyndte ihærdigt at spise hvad jeg var blevet anbefalet. Kogte grønsager, kartofler, rødbeder, gulerødder, broccoli, pastinak. Jeg begyndte at drikke 2-3 liter vand om dagen og intet andet end vand og lagde samtidig alt kaffe, øl, alkohol og sodavand langt væk. Jeg spiste ikke længere sukker, slik, hvidt brød, chili, oksekød, svinekød og meget andet. Fisk var det eneste kød jeg indtog. Med andre ord så holdte jeg mig til basis-kost, hvilke i bund og grund er ret simpelt, i forhold til tilberedelse. Samtidig med min nye kost-plan fik jeg også kosttilskud.

Efter godt 3-4 måneder begyndte jeg at se og mærke en forskel på min lidelse. Min hud på hænder og fødder begyndte at blive bedre. Resten af kroppen med udslet var også i tydelig forbedring efter få måneder. Og efter et ½ år kunne jeg også begynde at mærke en positiv udvikling med min gigt sygdom.

Jeg har nu gået fast en gang om måneden hos Morten. I dag, oktober 2016 er jeg stort set fri for alt mit psoriasis. Min kamp med morbus bechterew gigten er også i en positiv udvikling, hvor jeg i dag kan gøre meget mere fysisk end tidligere og med større bevægelighed i kroppen og ryggen end før.

Der skal ikke være nogen som helst tvivl om at mit møde med Morten Krabbe fuldstændigt har ændret mit liv til det positive. Jeg føler det er et mirakel at jeg nu som 42 årige føler mig som en på 30. Jeg er blevet så meget klogere på kost og min egen krop på det 1½ år jeg har kendt Morten, end alle de mange år jeg modtog behandling på reumatologisk afdeling.

Jeg holder mig stadig til denne kost plan, og spiser kosttilskud hver dag. Desuden så laver jeg mange øvelser og træner min krop hver 2. dag. Alt dette har resulteret i at energi og livsglæden er vendt tilbage, samt store forbedringer i min gigt.

Tænk at noget så indviklet som morbus bechterew og psoriasis kan løses med den rette kost og healing. Jeg er derfor yderst taknemlig for mit møde med Morten, som på mange måder fik mit liv tilbage på rette spor.

Ricky Kristensen, morbus bechterew patient.

* Behandling og anbefaling af kostomlægning kan variere fra person til person. Det tilstræbes altid at gøre det så billigt men samtidig effektivt som muligt for dig som klient!