Selv når jeg arbejder med fysiske problemstillinger som ryg- og nakkesmerter, arbejder jeg med det hele menneske. Det vil sige, at jeg også ser på en eventuel psykisk belastning, såvel som kroppens biokemi der kan reguleres gennem diæt, kosttilskud og naturmedicin. Hvis der er et stort syreoverskud i kroppen, vil man automatisk have mere ondt, da smertereceptorer kun kan reagere på syre men ikke på base. Dette er videnskabeligt bevist!

Således kan man samtidig med behandlingen sørge for at tilføre kroppen mere base, hvorved smerte- og inflammationsniveauet automatisk lettes og helingsprocessen fremskyndes, hvilket gør det billigere for dig, da det så kræver færre behandlinger.  Over dette kan du læse udtalelser fra nogle af de mange klienter, som jeg gennem årene har hjulpet til at blive helt eller delvist raske, selvom de måske havde fået at vide på sygehuset eller hos deres læge, at dette ikke kunne lade sig gøre.

Ved piskesmæld anvender jeg nogle meget blide massage- og healingsteknikker til at forløse den spænding og smerte, der sidder i muskulatur og nervesystem. Muskelceller har også en hukommelse og ved et evt. sammenstød forplanter der sig et chok fra nervesystemet ind i muskelcellerne. Derfor reagerer de fleste piskesmældsklienter meget dårligt på almindelig og i særdeleshed på hård massage i starten. Dette chok skal forløses meget blidt ellers vil muskulaturen blokere og spænde imod.

* Behandling og anbefaling af kostomlægning kan variere fra person til person. Det tilstræbes altid at gøre det så billigt men samtidig effektivt som muligt for dig som klient!

Venlig hilsen Morten Krabbe

 

 

København d. 17-9 2015

Hej Morten
 
Jeg vil gerne aflyse vores aftale - tror nok at det er mandag 28. sep.
Jeg har det faktisk ret godt, og vil prøve at holde en pause, og så se hvordan det vil gå.
Jeg har lige været til kontrol hos min reumatolog og gik derfra uden indsprøjtning eller anden medicin : )
 
Mange venlige hilsner Ritte

_____________________________________________________________________________________________

Faaborg d. 7-11-2014

                                                      Hej Morten

Jeg vil gerne afbestille min behandling d. 21-11-2014 kl.11:00.
 Da den kostomlægning du har anbefalet, har en virkelig god virkning. Det virkede ret hurtigt, har ikke så ondt mere, kan sove hele natten.
  Det er heller ikke nødvendigt at tage pamol mere, dem spiste jeg en hel del af før, p.g.a. smerter.
  Jeg vil foreløbig takke for hjælpen og vil gerne have lov til at vende tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt.

Med venlig hilsen

Anne-Birthe


Efter en trafikulykke i august '95 pådrog jeg mig et piskesmæld (whip-Lash) i nakken. Jeg brugte herefter 1 1 /2 års tid på at få kureret min smerte, som konstant sad i nakken og resulterede i mere eller mindre daglig hovedpine. I denne periode var jeg konstant afhængig af forskellige former for smertestillende præparater.

Efter at have været i forbindelse med forskellige neurologer og fysioterapeuter var jeg ved at opgive troen på, at jeg nogensinde skulle slippe af med min smerte. Her skal nævnes, at jeg gik til fysioterapeut 2-3 gange om ugen i månedsvis, hvor bedringen kun var lille.I foråret 1997 startede jeg min behandling hos Human-Balance ved Morten Krabbe, hvor jeg endelig fik en effektiv behandling bestående af el-akupunktur, massage samt en daglig dosis urteeliksir som virker udrensende og styrker leverens funktioner.

Til andre Whip-lash patienter der har været igennem vores sundhedssystem uden at have fået den tilstrækkelige bedring, kan jeg kun anbefale Morten Krabbes behandling. Hermed en stor tak til Morten Krabbe, som har givet mig fornyet syn på livet.

Mine bedste anbefalinger
Dorte Lund, den 17. september 1997


Som freelance skuespiller vil jeg fortælle om, hvordan jeg har brugt Morten Krabbe som alternativ behandler.

Jeg arbejdede i efteråret '97 på børneteatret Filuren, og var da meget plaget af smerter og spændinger i ryggen, nakken og hovedet. Jeg havde gået til behandling i København uden synderligt resultat og var nødt til at gøre noget for at kunne klare mit job. Jeg bestilte derfor en tid hos Morten, på hans klinik i Århus, som hedder Human-Balance.

Han lagde ud med at tage min puls, og som en anden mirakelmand, kunne han fortælle mig nøjagtig hvad jeg gik og døjede med, både af fysisk og psykisk karakter. Dette blev jeg temmelig forundret og overrasket over, eftersom vi overhovedet ikke havde snakket sammen endnu - udover selvfølgelig "Dav, jeg hedder... " og "Vær så god at sætte dig ned".

Efter han havde fortalt mig, hvordan jeg havde det hvilket jeg kun kunne bekræfte, gik han i gang med mig på briksen. Først med elektrode-plastre på forskellige akupunkturpunkter på ryggen, derefter regulær massage og til sidst fik jeg nogle urtepiller og blomsterdråber med, som skulle rette op på de ubalancer han så rigtigt havde mærket jeg havde. Jeg svævede derfra efter første behandling, som var mit hoved en ballon og undrede mig over, hvor den elefant jeg havde haft siddende i nakken de sidste mange måneder, var blevet af. Den havde jeg åbenbart parkeret hos Morten Krabbe.

De næste fire måneder, mens jeg arbejdede i Århus, gik jeg regelmæssigt til behandling hos Morten. Jeg var utrolig glad for endelig at have fundet en alternativ behandler, der ikke kun har et speciale, men udover at være ayurveda-læge også har erfaring inden for zoneterapi, healing, biopati, massage og el-akupunktur. Her var en behandler der i kraft af sin brede viden og kunnen, virkede meget mere holistisk og helhedsopfattende end andre jeg har stiftet bekendtskab med.

Morten er den eneste af de behandlere jeg har gået hos, der helt har kunnet fjerne mine smerter og spændinger i nakke og ryg på under en time vha. el-akupunktur massage og healing. På den måde er han ideel at bruge for skuespillere når vi pludselig står med et akut problem og skal på scenen.

Anne Louise Hassing
den 12. oktober 1998


I 1989 begyndte jeg at få ondt i ryggen og over lænden. Problemet blev en "naturlig" del af dagligdagen, men efter nogle år med tiltagende smerter tog jeg kontakt til min læge. Han henviste mig til en reumatolog, der stillede diagnosen "stive led i den nederste del af ryggen" og forklarede, at jeg blot måtte leve med problemet.

Ved et efterfølgende besøg hos en kiropraktor fik jeg stillet diagnose "fastlåsning af hoftekrandsen". Trods utallige behandlinger de efterfølgende år forsvandt mine smerter ikke.

I 1995 gik jeg til behandling hos en fysioterapeut. Men efter nogle få behandlinger kunne jeg blot konstatere, at smerterne tiltog
- en dag eller nat uden smerter var efterhånden en sjælden oplevelse.

Fra 1996 til 1998 gik jeg igen til regelmæssig behandling hos en kiropraktor. I perioder havde jeg det bedre, men smerterne over lænden forsvandt aldrig.

Ved et besøg hos en Japansk fingertryk terapeut fik jeg stillet diagnose "skæv ryg grundet forskel på længden af mine ben". Gentagne handlinger gav nogen lindring, men jeg blev dog aldrig smertefri.

Under en tilfældig søgning på Internettet blev jeg opmærksom på Human-Balance og Morten Krabbe. I februar 1999 startede jeg hos Morten.

Efter 3 behandlinger med el-akupunktur og massage samt daglig indtagelse af urte-eliksir og Dolomit-tabletter, men absolut INGEN kaffe, er jeg praktisk taget blevet helt smertefri.

Ved at opnå så positive resultater efter så få behandlinger, kan jeg kun anbefale Human-Balance.

Stig Bredahl
den 16. april 1999


Mine rygproblemer startede i feb. '93. Min læge ordinerede gigtpiller og en henvisning til 10 behandlinger hos en fysioterapeut. Samtidig blev jeg sygemeldt fra mit arbejde.

Efter 7 behandlinger stoppede jeg hos fysioterapeuten, da hun ikke mente, hun kunne hjælpe mig. Jeg blev nu sendt til røntgen og en speciallæge i fysiurgi/ reumatologi. Han fyldte mig med gigtpiller. På et tidspunkt gav han mig indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Efter en tid fik jeg henvisning til en anden speciallæge. Igen uden resultat.

I sommeren '95 gik jeg til en kiropraktor, hvor jeg regelmæssigt gik til behandlinger i 1 1/2 år, disse behandlinger havde en vis lindrende virkning. Smertefri blev jeg dog ikke og jeg var igen til speciallæge.

I juni '97 mødte jeg Morten Krabbe. Jeg startede straks på hans klinik. Han siger at en stor del af grunden til mine smerter var syreophobninger omkring nyrene. Samtidig med behandlinger med el-akupunktur skulle jeg stoppe med overdreven kaffedrikning. Jeg stoppede med kaffe og efter 6 behandlinger var mine smerter stort set væk. Nu kan jeg, passe mit arbejde og min have uden problemer.

Sideløbende med rygsmerter havde jeg dagligt haft hovedpine. I Dagene omkring menstruation havde jeg haft migræne og kvalme helt op til 4 dage. Jeg var også her blevet undersøgt af det etablerede lægesystem, hvor jeg fik at vide, at det var arveligt el. hormonalt, underforstået at det kunne der ikke gøres noget ved. Jeg har haft mange sygedage på den konto og spist uanede mængder af hovedpinepiller.

Jeg startede i juni på en kur hos Morten Krabbe bestående af urteeliksir og massage. Jeg kunne hurtigt mærke forandringen, der blev længere og længere mellem dagene med hovedpine. I august overstod jeg en menstruation uden hovedpine, det er helt fantastisk. Jeg har under hele forløbet haft fuld tillid til Morten Krabbe.

Venlig hilsen
Ingelise Sørensen
fastlåsning af hoftekrandsen