Mette's historie om morbus crohn.
København d. 30-8 2010
Jeg var 27 år gammel i marts måned 2007, da jeg fik diagnosen morbus crohn. Jeg befandt mig på hospitalet på opvågningsafsnittet efter endt operation. Dagen forinden var jeg blevet akut indlagt med store smerter i maven og med udstrålende smerter ned i højre ben, så jeg havde svært ved at støtte på det. Jeg havde i en lang periode haft smerter i maven, diarré, madlede og var helt drænet for energi. Jeg havde opsøgt praktiserende læge flere gange, men de mente ikke jeg fejlede noget ”alvorligt”.
Jeg lå i hospitalssengen halv sovende stadig påvirket af anæstesien, da jeg hørte kirurgen, der havde opereret mig, forklare min mor (min mor fulgte mig trofast gennem hele forløbet), at de havde fundet inflammation (betændelse) hele vejen op i tyktarmen og havde dræneret (åbnet og tømt) en stor abces (byld), og at alt dette tydede på, at jeg havde en morbus crohn.
Da jeg selv er sygeplejerske, vidste jeg udmærket, hvad det ville sige at have en morbus crohn. Jeg vidste, at morbus crohn er en sygdom, man betegner som kronisk, og hvis man er heldig, kan man i perioder holde symptomerne nede med medicinsk behandling – hvis man er meget uheldig, kan man ende med en stomi. Det eneste jeg kunne tænke i øjeblikket var: ”åhh nej, nej, nej det her er ikke godt”.
Jeg blev hurtigt overflyttet til et medicinsk sengeafsnit, hvor jeg forblev indlagt i ca. 3 uger. I den periode fik jeg udført diverse undersøgelser og opstartet medicinsk behandling. Man fandt bl.a. ud af, at jeg også havde udviklet en fistel i den nederste del af tarmen. Jeg opstartede prednisolon behandling, som skulle holde inflammationen nede. Efter 2-3 dage med prednisolon fik jeg normal afføring – diarréen forsvandt – og sikke en lettelse. Til gengæld var jeg meget plaget af prednisolonens bivirkninger. Jeg udviklede det man kalder ”måneansigt”, led af søvnmangel, fik mareridt, ledsmerter, svedte ekstremt, stor appetit/sult, ændrede psyke, havde svært ved at formulere mig, og følte at jeg konstant befandt mig i en slagt osteklokke. Bivirkningerne var ganske enkelt forfærdelige.
Efter udskrivelsen gik jeg jævnligt til kontrol i ambulatoriet. Jeg havde stadig mange smerter efter operationen og følte mig som en slagt zombie. Jeg var blevet langtidssygemeldt fra mit arbejde, uden at vide om jeg overhovedet blev i stand til at vende tilbage igen. Lægerne forsøgte efter nogle uger at trappe mig ud af prednisolonen, men hver gang jeg nåede ned til trefjerdedele af dosis, fik jeg tilbagefald med diarré og måtte trappe op i medicinen igen.
I denne periode gjorde jeg mig mange tanker om, hvorfor jeg var blevet syg ,og hvorfor dette lige havde ramt mig. Lægerne kunne ikke give mig nogen forklaring, andet end det kunne være arveligt, men ingen i min familie har morbus crohn, så det kunne ikke være forklaringen i mit tilfælde. Da jeg er opdraget i en familie, hvor tankerne fra den alternative verden ikke ligger fjernt, besluttede jeg at søge hjælp i den verden.
Jeg startede hos Morten Krabbe i maj måned 2007. Han tilbød healing, kognitiv terapi og kosttilskud ud fra de ayurvediske principper. Jeg tog imod hele pakken, fordi mit mål var at blive rask – helt rask, og det kunne den etablerede medicinske verden ikke tilbyde mig, da man jo siger, morbus crohn er en kronisk sygdom. Til gengæld sagde Morten Krabbe, at det var muligt at blive helt rask, hvis jeg fulgte hans anvisninger og var villig til at arbejde med mig selv.
En lang og sej periode startede. Jeg forstod, at jeg måtte se dybt ind i mig selv for at finde de ubearbejdede følelser i mig selv, som i virkeligheden var årsagen til min sygdom. Nogle af mine forsvarsmekanismer var ubearbejdet sorg, vrede og en trang til at kontrollere livet. Alt sammen en modstand mod at acceptere mine egne indre følelser.
Morten Krabbe arbejdede med mig på flere planer. Jeg var skeptisk i forhold til, om healing virkede, men jeg gav det en chance. Til min store glæde opdagede jeg, at det nu blev muligt at trappe ud af prednisolon behandlingen uden problemer. Det virkede. Det største arbejde lå i at turde se ”trolden i øjnene” forstået således, at jeg turde udforske mit indre uden forbehold. Det gik op for mig, at min sygdom ikke skyldtes et tilfælde (arvelighed eller andet), men fordi jeg bar rundt på undertrykte følelser som sorg og vrede. Da jeg i dag forstår, hvordan krop og psyke er forbundet, forstår jeg også, at de sygdomme man udvikler altid har at gøre med indre tilstande.
Den etablerede medicinske verden har meget at tilbyde, og de har gjort det bedste de kunne. Jeg er taknemmelig for den indsats, de har gjort, men jeg må konstatere, at uden Morten Krabbe var jeg ikke blevet så rask, som jeg er i dag. I dag flere år efter jeg fik diagnosen morbus crohn, er jeg fuldstændig rask og har ikke haft et eneste tilbagefald. Jeg går stadig hos Morten Krabbe, fordi jeg vurderer, at han kan medvirke til, at jeg hele tiden er opmærksom på at arbejde med mig selv. Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Morten Krabbe, hvis din målsætning er at blive rask – HELT RASK!
Mette