Karens liv var et mareridt af smerter

20 års arbejde ved kassen i et supermarked, kombineret med litervis af kaffe og en pakke cigaretter om dagen. En skrap cocktail, der gjorde 50-årige Karen Frederiksens hverdag til en ond smertecirkel, som ingen læge kunne hjælpe hende ud af. Det skulle blive en helt anden behandling, der fik hende på ret køl igen.

Da Morten Krabbe, den 34-årige indehaver af RessourceCentret i Århus, første gang hørte om 50-årige Karen Frederiksens sygehistorie, var han ikke tvivl om diagnosen.

Stærke muskel- og ledsmerter i skuldre, håndled og lænd samt en psyke, der bar præg af situationen, fik ham til at tænke på sygdommen fibromyalgi. En diagnose som hverken hendes egen læge, en række hospitalslæger, en specialiseret gigtlæge, en fysioterapeut eller en kiropraktor kunne stille.

- Alle disse behandlere skal nu til dels være undskyldt, siger Morten Krabbe. - Fibromyalgi kan give nogle meget diffuse symptomer, og sygdommen er utroligt svær at diagnosticere. Det er en sygdom med mange "ansigter", som derfor også skal behandles holistisk - altså ud fra et helhedssyn. For Karens vedkommende var der tale om, at hun i mange år havde drevet rovdrift på sin krop.

Ensformigt arbejde ved kassen i et supermarked kombineret med mange cigaretter og spandevis af kaffe er ikke den heldigste cocktail.

- Det er en ond cirkel, fortæller Karen. - For når man har ondt og er træt, så griber man nemt til kunstige stimulanser som kaffe og cigaretter. Og jeg måtte da også jævnligt ty til smertestillende medicin selvom jeg så vidt muligt forsøgte at holde forbruget af disse tabletter nede. Jeg vidste jo godt, at de kun fjernede smerterne for en stund.

Da Karen ved et tilfælde stødte på Morten Krabbe, var hun meget motiveret for selv at gøre en indsats. Og sammen tog de fat på problemerne.

Viden om livet

Udgangspunktet for behandlingen af Karen var det flere tusinde år gamle indiske sundhedssystem "Ayurveda", som betyder "viden om livet".

- Som alle andre alternative behandlere betragter jeg den menneskelige organisme som en helhed. Et menneske, der fungerer dårligt fysisk vil også blive psykisk påvirket af situationen og omvendt. Der er derfor tre ting, jeg altid kigger på, når jeg tager en patient i behandling.

Hvordan har vedkommendes psyke det? Hvordan har kroppen det rent fysisk? Og hvordan ser det ud med vedkommendes ernæringstilstand? I mange tilfælde er der noget at arbejde med på alle tre niveauer, ikke mindst når vi taler om fibromyalgi.

Karen fik sin første behandling hos Morten i november måned sidste år. Og hun mærkede hurtigt en bedring. - Der har været mange ting, som jeg har været nød til at tage stilling til. Jeg har måtte melde mig ud af flinkeskolen, hvor jeg ellers har været en dygtig elev. Og jeg har måttet bruge mange kræfter på at genvinde min selvtillid. For uanset om man kan lide sit arbejde eller ej, så er det aldrig rart at blive fyret. Ligesom ens selværd kan ligge på et meget lille sted, når man hele tiden har ondt og må melde fra til dit og dat.

Farvel til kaffe og cigaretter
Det hele gik dog ikke op i snak. Et af de redsksber, man udstyres med, når man
uddanner sig indenfor "ayurveda" er pulsdiagnosen. Hvor man i det vestlige
sundhedssystem kun arbejder med en enkelt puls, så arbejder man inden for "ayurveda" med aflæsning af op til 30 forskellige signaler i pulsen. Og ved at føle Karens puls fik Morten et godt billede af kroppens fysiske og ernæringsmæssige tilstand.

Morten rådede mig med det samme til at holde op med at drikke kaffe. Og så kunne jeg lige så godt droppe cigaretterne med det samme - for hvad er en smøg uden en god kop kaffe ?

Det sidste er sagt med et skævt grin, som vidner om, at det ikke har været så let, som det lyder. - Det er sjældent at møde en patient, der er så motiveret, som Karen har været, indrømmer Morten. - Uden hendes helt utrolige selvdiciplin var resultatet heller ikke blevet så godt, I hvert fald ikke så hurtigt.

Når kaffe og cigaretter sammen med alkohol er så uheldigefor kroppen, så skyldes det, at disse stimulanser lægger beslag på en væsentlig del af især leverens og nyrernes kapacitet. Og når disse organer overbelastes, så begyder det at knibe med udrensningen i kroppen. Syrer og andre affaldsstoffer udskilles ikke i tilstrækkelig grad, men sætter sig i stedet i bl.a. led og muskler. Og det gør ondt.

Massage og el-terapi

Mange års uhensigtsmæssig levevis havde sat sine spor på Karens generelle ernæringstilstand. Ligesom så mange andre "velnærede" danskere var hun faktisk underernæret, forstået på den måde, at hendes organisme var drænet for forskellige vigtige vitaminer og mineraler. - I Karens tilfælde anbefalede jeg tilskud af B-vitaminer, calcium og magnesium, samt et flydende urteekstrat - Vital - som styrker nyrene og leveren, forklarer Morten. - Jeg forsøger så vidt muligt at begrænse disse kosttilskud til et minimum og i stedet give folk vejledning i, hvordan de får den rette ernæring gennem den daglige kost. Men når kroppen er totalt drænet, er det nødvendigt med tilskud af visse stoffer. Når så balancen er genoprettet, kan den som regel opretholdes, hvis bare man spiser fornuftigt.

Udover samtaleterapi og kostvejledning bIev Karen behandlet med massage og el-terapi.
- Denne del af behandlingen sigtede på de rent fysiske skavanker, fortæller Morten. Jeg gav kroppen en hjælpende hånd i udrensningsprocessen ved at hjælpe til med at frigøre affaldsstoffer fra musklerne. Både gennem egentlig massage og ved hjælp af el-terapi, hvor jeg stimulerer forskellige neurolymfatiske punkter på ryggen med elektriske impulser. En behandlingsform som er yderst behagelig, absolut smertefri og meget effektiv.

Morten, som egentlig er uddannet folkeskolelærer, har mange strenge at spille på, når han behandler sine patienter. Udover uddannelsen i "ayurveda", som han gennemgik i USA, har han taget forskellige kurser i bl.a. psykoterapi, sportsmassage og el-akupunktur.

- Min styrke er, at jeg ikke tænker i systemer - men i individer. Og det fungerer fortræffeligt. Men det er vigtigt at understrege, at den bedste behandler er patienten selv. Karen er et strålende eksempel på, hvor langt man kan nå, når man selv tager ansvaret for sit liv.